Høringssvar til udkast til revideret bekendtgørelse og vejledning vedrørende servicelovens § 32a om hjemmetræning som følge af L 117
Vejledningen pkt. 154 indledes:
”Det er en betingelse for, at den ønskede hjemmetræningsordning kan godkendes, at kommunalbestyrelsen vurderer, at træningen kan imødekomme barnets eller den unges behov og tilgodeser barnets tarv og trivsel.”
Vi har allerede gjort rede for vores bekymringer ifht. formuleringen ”tilgodese barnets tarv og trivsel” i vores høringssvar til selve lovforslaget, idet vi mener at disse begreber er så vage, at de vil åbne en ladeport for vilkårlige, skønsbaserede afslag – og vi påpegede behovet for en diskussion af indholdet i disse begreber og en støtte til fortolkningen af dem. Vi kan kun beklage, at sagen ikke bliver klarere her.
Længere nede står der:
”Der er heller ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse. Effekten af hjemmetræningen må dog ikke være mindre, end hvis barnet eller den unge havde fået hjælpen i et særligt tilbud efter serviceloven, idet hjemmetræningen i så fald ikke imødekommer barnets eller den unges behov. Hvis effekten af hjemmetræningen vurderes at være lige så god eller bedre, end hvis barnet eller den unge havde fået hjælpen i et særligt tilbud, kan forældrene vælge at træne barnet eller den unge hjemme”
Også denne lovtolkning (som jo stammer fra Ankestyrelsens principafgørelse 70–14) finder vi bekymrende vilkårlig. Hvordan tænkes en sådan kontrafaktisk sammenligning af effekter at kunne foretages?