ABA er en forkortelse for Applied Behavior Analysis – på dansk “Anvendt Adfærdsanalyse”. Det er en intensiv, autisme-pædagogisk tilgang med fokus på udvikling, selvstændighed og inklusion.
ABA er forholdsvis ny i Danmark – det første barn startede i et ABA-forløb i år 1999 – men ABA er anerkendt og almindeligt udbredt i lande som Norge, Sverige, USA og Canada, hvor den opfattes som den bedste måde at hjælpe børn med autisme. ABA er altså ikke nogen “alternativ metode”.
Adfærd
Som navnet siger, fokuserer Anvendt Adfærdsanalyse på adfærd. Det betyder selvfølgelig ikke, at man kun er interesseret i at børn “opfører sig ordentligt” og er ligeglad med deres tanker og følelser – men det betyder, at man altid arbejder med konkrete, synlige og målbare mål. Set fra et ABA-synspunkt er læring altid lig med ændring af adfærd.
ABAs fokus på adfærd betyder også, at man altid tager udgangspunkt i individets interaktion med det miljø, der omgiver det. Det meste af vores adfærd er enten en reaktion på noget i omgivelserne, eller et forsøg på at påvirke omgivelserne. Det gælder os alle, både mennesker med og uden autisme. Anvendt Adfærdsanalyse går dybest set ud på at at ændre på adfærd ved at justere på omgivelserne. ”Adfærd” forstås her meget bredt – følelser og tanker er også adfærd i den forstand, at de opstår i interaktion med omgivelserne.
Udredning
En ABA-baseret indsats for et barn med autisme starter med en en grundig udredning af barnets styrker og vanskeligheder – kaldet en “assessment”. En assessment er ikke nogen diagnose, men en kortlægning af barnets funktionsniveau inden for centrale adfærds- og færdighedsområder. På den baggrund arbejder man systematisk og målrettet for at fremme barnets udvikling mest muligt. Der udarbejdes en detaljeret, individuel plan med konkrete, målbare mål for, hvad barnet skal lære.
Forstærkning
Et vigtigt grundbegreb i ABA er forstærkning. “Forstærkning” kan lidt upræcist oversættes som “belønning”. Tanken er enkel nok: Når adfærd belønnes, så øges chancerne for at adfærden gentager sig i fremtiden. Det kalder man, at adfærden “forstærkes”. Det næste man skal finde ud af er derfor, hvad barnet oplever som forstærkende, så man kan bruge det til at motivere barnet for at lære.
Det bedste er selvfølgelig, at barnet oplever de aktiviteter, det kan lære noget af, som positive og motiverende i sig selv. I en ABA-indsats bruges der altid en hel del opmærksomhed på “forstærkeranalyse”, som skal sikre dette. For de fleste børn vil det, at være god til noget, i sig selv være forstærkende. Derfor er det væsentligt at opdele læringsmål i mindre, overkommelige opgaver, så der er god mulighed for succesoplevelser.
Al adfærd har en funktion
Brugen af forstærkning hænger sammen med en anden vigtig grundtanke i ABA: At al adfærd har en funktion. Det gælder også adfærd, som udefra set kan virke skadelig, såsom udadreagerende eller selvskadende adfærd. En adfærds funktion kan være at opnå en forstærker, eller den kan være at undgå noget ubehageligt. Ofte er det selvfølgelig langt mere indviklet end som så. Meget af den problemadfærd, som forældre til børn med autisme kæmper med, er adfærd børnene har udviklet, fordi den har en funktion for dem. Det første man må gøre, hvis man ønsker at begrænse en uhensigtsmæssig adfærd hos et barn, er derfor altid at prøve at forstå den funktion, adfærden har for barnet, og lære barnet en anden, mere positiv adfærd, der kan udfylde samme funktion.
Når man skal analysere en adfærds funktion, tager man ofte udgangspunkt i det, der på engelsk kaldes en ABC-analyse. Den består af tre trin:
- Antecedent (hvad der “kommer før” adfærden, altså hvad der udløser adfærden)
- Behavior (hvori består selve adfærden)
- Consequence (hvad er konsekvenserne af adfærden, f.eks. at barnet opnår noget, det oplever som positivt)
“ABA-træning”
I daglig tale omtaler vi ofte ABA som ”træning”. Det skaber nogle gange forvirring, for når de fleste hører det ord, tænker de på sådan noget som løbetræning eller træning med vægte – og det er slet ikke det, der ligger i det. Når vi taler om “træning”, er det ud fra den grundlæggende opfattelse, at øvelse gør mester. Hvis der er noget, et barn har brug for at lære, så træner vi det indtil barnet kan det.
På den måde er ABA meget målrettet. Hvis barnet skal lære at tage underbukser på, øver man at tage underbukser på; hvis barnet skal lære at føre en samtale, øver man at føre en samtale. Her adskiller ABA sig fra nogle andre metoder, hvor forholdet mellem den konkrete indsats og målet er mere indirekte. Det gælder f.eks. ergoterapeutiske og nogle psykologiske metoder.
Alle slags aktiviteter kan i princippet være “ABA-træning”. ABA-træning kan foregå på en stol ved et bord, men også i børnehave, i supermarkedet, på fodboldbanen eller i sofaen foran fjernsynet. I en ABA-sammenhæng er “træning” simpelthen enhver aktivitet der er tilrettelagt med et specifikt, pædagogisk mål for øje.
Trinvis læring
Men hvordan træner man noget, som barnet slet ikke kan? Det gør man ved at bryde færdigheder ned i små trin, og træne dem enkeltvis.
Hvad træner man?
Det er svært at sige noget generelt om, hvad en ABA-indsats for et barn med autisme indeholder, fordi den altid tilrettelægges med udgangspunkt i det individuelle barn. Men med små børn vil man næsten altid træne:
- Imitiation (at efterligne – bevægelser, lyde mv)
- Diskrimination (at skelne mellem forskellige stimuli, f.eks. “Ja” og “Nej”.)
- Grov- og finmotorik
- Fælles opmærksomhed
- Sprog, både ekspressivt og receptivt
- Leg
- Selvhjælpsfærdigheder
- Sociale færdigheder, fx tur-tagning og at respondere på henvendelser
- Førskolefærdigheder som bogstaver, tal osv.
Derudover vil man arbejde på reducere problemskabende adfærd, ved at lære barnet andre, mere positive former for adfærd med samme funktion.
Inklusion
I starten arbejder man typisk meget 1:1 – altså én voksen til ét barn – men der lægges som regel også stor vægt på social træning sammen med jævnaldrende børn. Derfor kombinerer de fleste ABA-børn hjemmetræning med dagtilbud eller skole. Hvis det er muligt, stræber man som regel efter at barnet kan inkluderes i normalt miljø. Der er dog også ABA-børn der går i specialtilbud – det vil altid være en individuel vurdering, hvad der er det bedste. Overordnet er målet, at barnet trives og bliver gradvist mere selvstændigt og selvbestemmende.
Koordinering og ABA-supervision
En ABA-indsats tilrettelægges i tæt samarbejde mellem forældre, lærere, støttepædagoger og hvem der ellers omgås barnet. Der er ret høje krav til præcision og konsekvens i ABA-metoden. Derfor udføres ABA altid under supervision. ABA-supervisorer er typisk psykologer, pædagoger eller lærere med en særlig efteruddannelse. Det er supervisorens opgave at lære forældre og personale op i metoden, tilrettelægge indsatsen, sikre at den er fagligt og etisk i orden, og evaluere løbende ved hjælp af tests mv.
Konkret mødes hele teamet omkring barnet jævnligt, typisk hver fjortende dag. Denne høje mødefrekvens er helt unik for ABA-metoden. På disse møder evalueres, koordineres og tilpasses indsatsen. Den individuelle plan revideres som regel hvert halve år så man hele tiden ved, hvor man er på vej hen.
Intensitet
Et andet unikt træk ved ABA-metoden er den høje intensitet. Ofte har man et mål om 20–40 timers indsats om ugen. Det kan virke overvældende, men det er vigtigt at huske at indsatsen i princippet kan omfatte alle aspekter af barnets liv. Alle normale børneaktiviteter kan tilrettelægges efter ABA-principper. Fra påklædning om morgenen, over leg og fritidsaktiviteter til spisning og putteritualer om aftenen. Et barn i en ABA-indsats bør ikke være mere hårdt spændt for, end andre børn normalt er det. Derimod kan det selvfølgelig være krævende for de voksne omkring barnet.
Hvor længe træner man ABA?
Det er meget forskelligt, hvor længe en ABA-indsats varer. Nogle træner et par år med deres børn; andre fortsætter helt op i voksenalderen.
Tidlig og intensiv ABA-indsats har altid som mål at fremme barnets generelle udvikling og trivsel mest muligt. Der lægges næsten altid stor vægt på udvikling af sprog og af sociale færdigheder.
Med ældre børn, unge og voksne bruges ABA-metoden oftere med mere afgrænsede, funktionelle formål såsom praktiske hverdagsfærdigheder, jobtræning mv. Her er målet ikke nødvendigvis at fremme en generel udvikling, men mere at understøtte individets uafhængighed og forbedre dets livskvalitet.
Formålet med ABA er ikke at “kurere” børn med autisme eller at få dem til at virke “normale” – og der er intet mirakuløst over metoden. ABA er et langt, sejt træk, og formålet er udvikling, trivsel og maksimal selvstændighed for det enkelte individ.