Cecilia Brynskov er ph.d. i psykologi, indehaver af Autismeklinikken samt ekstern lektor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og på Audiologopædi ved Københavns Universitet
Autisme – også kaldet autismespektrumforstyrrelse, forkortet ASF – er en udviklingsforstyrrelse, som viser sig som afvigelser inden for socialt samspil og kommunikation samt som en tendens til begrænset og repetitiv adfærd. Autisme kan komme til udtryk på vidt forskellige måder hos forskellige personer, og typisk ser autisme også forskelligt ud på forskellige alders- og udviklingstrin. Hos de fleste viser autismen sig allerede tidligt i barndommen, men der er også mennesker, der først diagnosticeres som voksne.
De sociale afvigelser hos børn med autisme ses ofte inden for imitation (det at efterligne andre) og fælles opmærksomhed (fx at pege og at forstå, når andre peger). Der kan også optræde som en nedsat gensidighed i socialiteten, fx et mindre behov for at dele oplevelser og tanker, og for at respondere på andres oplevelser. Mange med autisme har også vanskeligheder med at etablere venskaber og med at samarbejde, og i det hele taget med at forstå og overskue sociale situationer og agere i dem.
De fleste har som børn forsinket sprogudvikling. Der kan være afvigelser og forsinkelser inden for alle områder af sproget, fra udtale og grammatik til ords og sætningers betydning. Nogle har svært ved overhovedet at udvikle et talesprog. Andre kan have alderssvarende sprog (eller indhente en sprogforsinkelse over årene), men kan alligevel have vanskeligheder med at anvende sproget kommunikativt, i sociale sammenhænge.
Den begrænsede, repetitive adfærd kan være motoriske stereotypier, fx basken med hænderne eller tågang. Det kan også være sproglige sterotypier, fx en tendens til at gentage bestemte lyde eller sætninger fra film eller tv igen og igen. Og det kan være interessemæssige stereotypier, fx en usædvanlig stor viden om eller fokus på et afgrænset emne, såsom Teletubbies, togkøreplaner eller græsk mytologi. Nogle børn har også tendens til ritualiseret adfærd og til at insistere på, at ting foregår på samme måde, som de plejer, altså at der er en form for ensartethed omkring dem. Det kan fx være, at barnet kun kan falde i søvn, hvis der bliver sunget præcis tre godnatsange.
Funktionsniveau
Der findes alle niveauer af intelligens i gruppen af børn med autisme, spændende fra meget lav IQ (såkaldt dyb eller svær mental retardering) over lav IQ (såkaldt moderat og let retardering) til IQ inden for normalområdet (ml. 70 og 130) eller endda højere.
Mental retardering er det medicinske begreb for IQ under normalområdet. Det er et begreb, som for mange har uheldige konnotationer. Desværre har vi ikke noget hensigtsmæssigt alternativ på dansk. Nogle foretrækker ”udviklingshæmning”, men det betyder reelt det samme. Derfor anvendes det medicinske begreb her.
Intelligensniveauet og sprogniveauet er afgørende for såvel barnets aktuelle funktionsniveau som for dets udviklingsmuligheder og dermed fremtidsmuligheder (se Autisme i et livsperspektiv). Derfor skelnes der i forskningslitteraturen mellem højtfungerende autisme, som defineres ved IQ- og sprog inden for (eller over) normalområdet, og lavtfungerende autisme, som defineres ved IQ- og sprog, som ligger under normalområdet.
Ligesom ”mental retardering” finder mange også betegnelserne højtfungerende og lavtfungerende problematiske. Selve opdelingen i de to undergrupper kan fejlagtigt give indtryk af, at der er tale om to klart afgrænsede kategorier, men det er der naturligvis ikke. Masser af børn ligger et sted midt imellem, og er svære at placere i den ene eller den anden gruppe.
Opdelingen kan også lede til den misforståelse, at personer med ”højtfungerende” autisme kun har få udfordringer, og kun ringe behov for hjælp og støtte, eller omvendt at personer med ”lavtfungerende” autisme ikke har noget udviklingspotentiale. Ingen af delene er naturligvis rigtige.
Desværre er der heller ikke brugbare alternativer til disse begreber, hvorfor de også anvendes her.
Sidehandicap
En faktor, der også kan være afgørende for, hvordan autismen ser ud hos det enkelte barn og senere unge og voksne menneske, er, om barnet har eller udvikler sidehandicap, såkaldte komorbide lidelser. Der er en overforekomst af stort set alle former for sidehandicap hos mennesker med autisme. Det gælder:
- Sanseintegrationsforstyrrelser
- Søvnforstyrrelser
- Spiseforstyrrelser
- Opmærksomhedsforstyrrelser
- Indlæringsvanskeligheder
- Angst (over halvdelen af alle børn med autisme har eller udvikler en eller flere former for angst).
- Depression
- Bipolær lidelse
- Skizofreni
- Epilepsi
- Nedsat syn, hørelse eller bevægelsesevne.
Personlighed
Endnu et forhold, der gør, at autisme kan se meget forskellig ud hos forskellige børn, er, at børnene selvfølgelig har forskellige personligheder. Fx er der store forskelle, når det gælder personlighedstræk som grad af udadvendthed (ekstroversion vs. introversion) eller det, man kalder neuroticisme, altså om barnet er ængsteligt eller roligt, og imødekommenhed, altså om barnet er tillidsfuldt og godmodigt, eller det er irritabelt og aggressivt. Blandt børn med autisme findes alle typer personligheder.