Noget, der i særlig grad kendetegner ABA som metode, er det, man kalder en induktiv tilgang til autisme. At den er induktiv betyder, at man tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets helt unikke og specifikke karakteristika, i stedet for at tage udgangspunkt i en bestemt teori om autisme – det der kaldes en deduktiv tilgang. Dygtige ABA-fagfolk kender naturligvis teorierne, men gør sig umage for ikke at lægge dem ned over børnene som skabeloner og som den vigtigste ramme at tolke deres adfærd ud fra.
I dag er der bred enighed i forskningen om, at autisme ikke er en bestemt og velafgrænset kategori, men derimod kan have mange markant forskellige udtryk. Der er også en bred anerkendelse af, at ingen teorier indtil videre har tegnet det fulde billede af autisme, men at teorierne hver især kan være gode forklaringsmodeller for sider af autismen eller for særlige former for autisme. Netop på baggrund af denne udvikling bliver fordelene ved en induktiv tilgang til autisme tydelige. Når der er så store forskelle på autismen hos forskellige børn, er det hensigtsmæssigt at tilpasse interventionen nøje til det enkelte barn frem for at tage udgangspunkt i en teori.
Udvikling eller ”normalisering”
Historisk set har der hos mange ABA-folk, især i USA, været en opfattelse af autisme som noget, der optimalt set skulle helbredes. For mange har en ”normalisering” af børnene derfor i årevis været et erklæret mål. I Danmark har ABA-miljøet været præget af en større spredning i holdningen til ”normalisering”: For en stor del af det danske ABA-miljø har det altid alene været ønsket om at styrke barnets udvikling og livskvalitet, der har været formålet. Men for andre danske ABA-folk har den traditionelle amerikanske tilgang været mere udtalt.
For nylig er der imidlertid sket et stort skred inden for den amerikanske ABA-verden, som ikke kan undgå at komme til at præge resten af verden: Den største og mest pengestærke autismeforening, Autism Speaks, som fra starten har været og fortsat er en markant fortaler for ABA, ændrede i 2016 foreningens hovedformål fra at finde en kur mod autisme til i stedet at forbedre livsvilkårene for mennesker med autisme.
Dette har de gjort både efter kritik fra voksne med autisme, og i erkendelse af den righoldige forskning, der viser, at autisme for langt de fleste er livslangt, og at man kan få et godt og meningsfuldt liv med autisme. På den baggrund har man vurderet, at det er bedre at bruge kræfterne på at forbedre personernes livsvilkår og livskvalitet end på at forsøge at helbrede dem.
På den måde kan man sige, at den amerikanske ABA-verden omsider har konvergeret med den store del af det danske ABA-miljø, der altid har haft denne indstilling.