Udredningsværktøjer er tests og spørgeguides, som dels anvendes til at vurdere træningsbehov hos børn med forsinket eller atypiske udvikling, og som dels anvendes til at følge disse børns udvikling og trivsel efter interventionen er iværksat. Når udredningen gentages med mellemrum giver det mulighed for at følge effekterne af interventionen.
Der findes et meget stort antal forskellige og målrettede udredningsværktøjer. De, der er nævnt nedenfor, er dem, der især anvendes i Danmark til børn med autisme, og hovedvægten er lagt på værktøjer, der er relevante ved dokumentation af effekter af ABA-baserede interventioner. Værktøjer til screening for eller diagnosticering med autisme er ikke medtaget.
Standardiserede og ikke-standardiserede tests
Man skelner mellem standardiserede og ikke-standardiserede tests og spørgeguides. Standardisering betyder, at testen er afprøvet på et repræsentativt udvalg af normalt udviklede børn, og at der er etableret en aldersnorm – dvs. at man ved, hvordan typiske børn i en bestemt alder scorer. Standardiserede tests er dog ofte ikke i stand til at opfange udvikling hos lavtfungerende børn med autisme eller hos børn med autisme, der ikke evner at indgå i testsituationen. I mange tilfælde vil man se, at selv om barnet scorer bedre end sidste gang det blev testet med samme test, så viser testen ikke udvikling, men måske tilbagegang. Det skyldes, at test-scorerne (de såkaldte raw-scores) korrigeres for alder – når barnet er blevet ældre, vokser kravene. Derfor ser det ud som om barnet ikke udvikler sig, men dette resultat skyldes det voksende misforhold mellem kronologisk alder og forventede færdigheder. Desuden skal man huske, at standardiserede tests og spørgeguides er generelle instrumenter, der ofte ikke registrerer de finere nuancer i barnets styrker og svagheder, og derfor er de ikke velegnede til evaluering og revision af træningsprogrammer.
Derfor disse anbefalinger:
- Når der anvendes standardiserede tests skal man angive resultatet i raw-scores – dvs. uden alderskorrektion
- Standardiserede tests bør suppleres med mere målrettede og specifikke tests af de færdigheder, der trænes i interventionen – dvs. af ikke-standardiserede, adfærdsanalytiske udredningsværktøjer.
Adfærdsanalytiske udredningsværktøjer
De adfærdsanalytiske udredningsværktøjer er tests og spørgeguides, som er udviklet af adfærdsanalytikere til brug ved planlægning og løbende evaluering af adfærdsanalytiske interventioner. Udredningsværktøjerne måler derfor de former for færdigheder, der typisk indgår i ABA-intervention. De adfærdsanalytiske udredningsværktøjer er ikke normerede – det vil sige, at de ikke er testede på et repræsentativt udvalg af børn, og der er heller ikke offentliggjort en norm – scorer for, hvordan børn i forskellige aldre og udviklingsaldre scorer.
ELM – Early Learning Measure
ELM er en spørgeguide, som oprindelig er udviklet af adfærdsanalytikeren Ivar Lovaas og senere revideret af andre adfærdsanalytikere. ELM består af 80 områder, som belyser den tidlige indlæring inden for fire områder: receptiv instruktion, nonverbal imitation, ekspressiv benævning og verbal imitation. Der er ingen begrænsninger i adgangen til brugen af ELM, men ELM sælges ikke kommercielt.
ELM findes kun i en engelsk version.
AFLS – Assessment of Functional Living Skills.
AFLS er et meget omfattende og detaljeret udredningsværktøj, som indtil videre omfatter områderne Basic Living Skills, Home Skills, Community Participation Skills samt School Skills. Der vil senere udkomme moduler, som omfatter at bo for sig selv samt færdigheder i arbejdslivet. AFLS: Assessment of Functional Living Skills er udviklet af adfærdsanalytikerne James Partington og Michael Mueller.
Udredningsværktøjet omfatter mange hundrede færdigheder organiseret inden for 32 områder og opbygget hierarkisk: hvad er de grundlæggende færdigheder og hvad er mere avancerede færdigheder inden for de enkelte områder. Udredningsværktøjet kan dels anvendes til at dataregistrere funktionelle færdigheder, men fungerer også som en ide-liste over færdigheder, som er nødvendige for at kunne fungere selvstændigt, og som derfor kan eller bør trænes.
AFLS findes ikke på dansk og er ikke normeret. Der er ingen kompetencekrav til brugen af AFLS, men man kan ikke købe de enkelte moduler uden også at købe en vejledning i brugen.
ABLLS‑R Assessment of Basic Language and Learning Skills – Revised
ABLLS‑R er et meget udbredt adfærdsanalytisk udredningsværktøj. Det er udviklet af James Partington fra ABA-centeret Behavior Analysts sammen med Mark Sundberg. ABLLS findes både i en trykt og en on-line version. Det er sjældent anvendt i Danmark, men er populært i udlandet, fordi det definerer nogle udviklingsområder, som direkte adresseres i ABA, og det har den fordel, at der er en direkte sammenhæng mellem resultater af udredninger og træningsprogrammer.
ABLLS‑R består af i alt 544 færdigheder opdelt i 25 områder: sprog, social interaktion, selvhjælpsfærdigheder, skolemæssige færdigheder samt motorik. Det er færdigheder, som typiske børn mestrer når de er 4 ‑5 år gamle.
ABLLS‑R er ikke normeret, men der er offentliggjort typiske scorer for børn i alderen mellem 6 og 60 måneder.
ABLLS‑R findes ikke på dansk. Der er ingen kompetencekrav til brugen af ABLLS‑R, men man kan ikke købe udredningsværktøjet uden også at købe en vejledning i brugen.
Standardiserede udredningsværktøjer
Standardisering betyder, at en test eller en spørgeguide er blevet testet på et repræsentativt udvalg af børn, og at der er på den måde er blevet udviklet en normering – dvs. en angivelse af, hvordan normaludviklede børn og børn med særlige behov i forskellige aldre scorer. Standardisering skal udføres særskilt på de sprog, som testen oversættes til, eftersom man ikke kan gå ud fra, at betydninger af verbale instruktioner eller at testmaterialet opfattes ens på forskellige sprog.
ABAS-II Adaptive Behavior Assessment System-Second Edition
ABAS-II udreder adaptiv adfærd hos børn, unge og voksne. Fokus for spørgeskemaet er dagligdags færdigheder – hvad personen rent faktisk gør, eller kan gøre, uden hjælp fra andre, og ikke på antagelse om, hvad personen kan eller ikke kan. Skalaen består af 10 færdighedsområder: kommunikation; at færdes i samfundet; funktionelle skolefærdigheder; praktiske færdigheder i skole/hjem; sundhed og sikkerhed; fritid; hygiejne og egenomsorg; selvstyring og selvkontrol; social; motorik. ABASS-II spørgeskemaet administreres med hjælp fra forældre, pædagoger, lærere eller andre fagpersoner i barnets netværk.
ABASS-II er normeret på en stor amerikansk population opdelt 31 aldersgrupper og stratificeret efter køn, race/etnicitet og uddannelsesniveau. Ud over normalt fungerende respondenter inkluderede standardiseringspopulationen 20 kliniske grupper, herunder autisme, ADHD og synshandikap.
ABASS-II findes ikke på dansk, men der er udarbejdet en dansk vejledning.
Kompetencekravet til administration af ABASS-II er fagfolk med uddannelse som ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd, læge, psykolog, socialrådgiver eller specialpædagog.
PEP‑R Psychoeducational Profile – Revised
PEP‑R er et udredningsværktøj, der er målrettet børn med udviklingsforsinkelse og med en mental alder mellem 2 og 5 år PEP‑R er specifikt rettet mod børn, som på grund af deres udviklingsniveau ikke kan motiveres til at arbejde med andre testmaterialer.
Testmaterialet består primært af legetøj, og opgaverne er overvejende nonverbale. Der er 174 opgaver i PEP‑R, og testresultaterne opgøres på to skalaer: udviklingsniveau og adfærd. I udviklingsskalaen indgår områderne imitation, perception, finmotorik, grovmotorik, øje-hånd-koordination, handling og verbal funktion. I adfærdsskalaen indgår områderne samspil og følelsesmæssige reaktioner, leg og interesse for legetøjet, sensoriske reaktioner og tale/sprog.
PEP‑R er normeret på amerikanske børn og indtil videre testet 211 danske børn med særlige behov. Alt materialet er tilgængeligt på dansk.
Kompetencekravene til PEP‑R er psykologer, læger, audiologopæder og lignende faggrupper.
RDLS-III Reynell Developmental Language Scales III
Reynell er en sproglig test målrettet førskolebørn og børn i indskolingen. Testen anvendes især til børn med generelle indlærings- og sprogvanskeligheder. Testmaterialet består af legetøj, figurer, tegninger, fingerdukker og andre genstande, som er appellerende for børn i den pågældende alder. Opgaverne går ud på at udpege og benævne genstande, udføre bestemte handlinger efter anvisninger eller vælge, hvilket billede af flere mulige der passer til en bestemt ting.
Reynells sprogudviklingsskalaer er normeret på 1000 engelske børn i alderen 1½ til 7½år. Den danske udgave er afprøvet på 170 danske børn i alderen 1½ til 5½ år.
Reynell III findes i en dansk version.
Kompetencekravene til Reynell III er psykologer, læger, audiologopæder og lignende faggrupper.
VABS-II Vineland-Adaptive Behavior Scales – Second Edition
VABS er en semistruktureret spørgeguide, der administreres af en fagperson, og hvor det er forældre eller andre nærpersoner, der leverer informationerne. VABS er opdelt i fire delafsnit: kommunikation, hverdagsliv, socialisation og motorik.
VABS-II findes i en dansk version. Den danske version af VABS-II er sprogligt og kulturelt tilpasset danske/skandinaviske forhold, og har skandinaviske normer. Det skandinaviske standardiseringsarbejde beskrives i manualen. I tillæg til normdataindsamlingen, blev der indsamlet kliniske data blandt børn og unge med autisme.
VABS-II må kun administreres af fagfolk med uddannelse som ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd, læge, psykolog, socialrådgiver eller specialpædagog.
WPPSI‑R Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence – Revised
WPPSI‑R er beregnet til børn med en udviklingsalder på mellem 2 år 11 måneder og 7 år 3 måneder. Der findes tilsvarende tests til ældre børn, unge og voksne. WPPSI‑R er en IQ-test, der består af 12 forskellige delopgver: puslespil, information, figureftertegning, omtanke, terningmønstre, regning, labyrinter, ordforståelse, billedudfyldning, ligheder, dyrehuset og sætningsgengivelse. Resultatet vises i sproglig IQ, handle-IQ og total-IQ.
WPPSI‑R findes i en dansk version, og er normeret ift. svenske børn.
Kun psykologer kan få adgang til at administrere WPPSI‑R.