Theory of Mind

Den nok bedst kendte teori om autis­me er den teori, der hedder Theory of Mind-teo­ri­en. Den blev frem­sat i 1985 af Simon Baron-Cohen, Alan M. Leslie og Uta Frith, som havde sam­men­lig­net Theory of Mind-evner­ne hos en gruppe børn med autis­me og nedsat IQ, en gruppe af børn med nedsat IQ (men uden autis­me) og en gruppe af yngre børn med typisk udvikling.

Beteg­nel­sen Theory of Mind anven­des om evnen til at forstå og for­ud­si­ge andre men­ne­skers tanker, viden, ønsker og inten­tio­ner. Baron-Cohen og kol­le­gers under­sø­gel­se viste, at bør­ne­ne med autis­me, i mod­sæt­ning til begge bør­ne­grup­per uden autis­me, havde meget svært ved at bestå Theory of Mind-testen. For­sker­ne frem­sat­te derfor den hypo­te­se, at autis­me skyl­des en meget spe­ci­fik mangel på netop Theory of Mind. Baron-Cohen popu­la­ri­se­re­de senere teo­ri­en i en bog med den meget sigen­de titel: ”Mind­blind­ness” (på dansk: ”Blind for andres sind”).

Højt­fun­ge­ren­de består testen

Der er siden udgi­vet mange under­sø­gel­ser, der støt­ter op om resul­ta­ter­ne fra den oprin­de­li­ge arti­kel, men i alle under­sø­gel­ser er der en vis andel af del­ta­ger­ne med autis­me, som rent fak­tisk består Theory of Mind-testen. Og efter­hån­den som der er kommet flere og flere under­sø­gel­ser til, af flere og flere under­grup­per af børn, unge og voksne med autis­me, er det blevet klart, at alder, IQ og sprog­ni­veau spil­ler en afgø­ren­de rolle for, om per­so­ner­ne med autis­me kan bestå testen.

Den oprin­de­li­ge under­sø­gel­se blevet fore­ta­get med børn med lav­t­fun­ge­ren­de autis­me, og dette var for­ment­lig for­kla­rin­gen på, at hele 80% af bør­ne­ne med autis­me ikke kunne bestå testen. De nyere under­sø­gel­ser har vist, at de fleste men­ne­sker med højt­fun­ge­ren­de autis­me (inkl. Asper­gers syn­drom) består de fleste test af Theory of Mind. Dette gør teo­ri­en til en mindre oplagt for­kla­ring af autis­me som sådan, men derfor har den alli­ge­vel for­kla­rings­mæs­sig rele­vans, nok især for den lav­t­fun­ge­ren­de del af autismebefolkningen.

Mang­len­de fokus på følelser

En for­sker, der hedder Peter Hobson, har frem­sat en anden kritik af Theory of Mind-teo­ri­en, som går på, at teo­ri­en foku­se­rer for ensi­digt på det kog­ni­ti­ve, altså erken­del­ses­mæs­si­ge, aspekt af autis­me, og derved over­ser de kon­takt- og følel­ses­mæs­si­ge afvi­gel­ser, der også er. Til at begyn­de med afvi­ste for­sker­ne bag teo­ri­en denne kritik som irre­le­vant, fordi de netop opfat­te­de autis­me som en rent kog­ni­tiv, og altså ikke kon­takt- og følel­ses­mæs­sig, for­styr­rel­se. Baron-Cohen har dog siden udvik­let en ny teori om autis­me, syste­ma­ti­se­ring-empa­ti­se­rings-teo­ri­en, hvor der eks­pli­cit er taget højde for Hob­sons kritik, og det følel­ses­mæs­si­ge aspekt er inddraget.