En anden kognitiv teori om autisme er teorien om Svag Central Sammenhæng (Weak Central Coherence), som blev fremsat af Uta Frith og Francesca Happé i 1994.
Teorien går ud på, at mennesker med autisme har en særlig måde at bearbejde information på, som er præget af en nedsat evne til at se sammenhænge i det, de oplever og erfarer. De har svært ved at inddrage konteksten, og ved at opfatte i helheder frem for enkeltdele. Hvis en person har en svag evne til at skabe central sammenhæng i sin informationsbearbejdning, vil vedkommende være meget detaljefokuseret og have svært ved at få mening i billeder og situationer, der kræver, at konteksten inddrages. Vanskeligheder med at skabe central sammenhæng kan også gøre det svært at få overblik og at overskue nye situationer, som derfor kan komme til at virke overvældende.
Der er lavet mange undersøgelser, der bekræfter, at disse typer vanskeligheder optræder hos mange mennesker med autisme, så teorien har forholdsvis god støtte. Det er dog også fundet, at vanskelighederne varierer meget fra person til person, hvor nogle er meget præget af svag central sammenhæng, mens andre ikke er.
Detaljer og sammenhæng udelukker ikke hinanden
Undersøgelser har desuden vist, at det at være detaljefokuseret og det at se og tænke i meningsfulde helheder ikke udelukker hinanden gensidigt. En person kan således godt være meget detaljefokuseret, uden at vedkommende af den grund er præget af svag central sammenhæng.
Sidst, men ikke mindst er teorien – ligesom de andre kognitive teorier – blevet kritiseret for at have et for entydigt negativt syn på afvigelserne ved autisme. Evne til detaljefokus kan jo være særdeles hensigtsmæssig i visse situationer og jobsammenhænge. Det er især Laurent Mottron og hans kollegaer, der har fremsat denne kritik.