Som medlem har du – hvis du er forælder til et barn med autisme – adgang til ABA-foreningens forældrenetværk. Forældrenetværket kan være til stor hjælp – især hvis man er ny i forhold til autisme og ABA. Mange af de problemer man bakser med vil andre have oplevet tidligere, og de øser gerne af deres erfaringer. Eller måske har man selv fundet noget der fungerer godt, som man gerne vil dele med andre. Eller noget helt tredje.
Vores forældrenetværk kører på platformen Podio. Podio minder lidt om Facebook – bare uden reklamer, spil, nuttede kattebilleder eller dine gamle skolekammerater. Det er et seriøst redskab med fremragende muligheder for at dele viden, erfaringer træningsmaterialer osv. Og det er 100% sikkert og privat.
Der findes både et landsdækkende netværk og et par lokale. Ud over muligheden for erfaringsudveksling og debat, indeholder forældrenetværket genveje til lovgivning og håndbøger, eksempler på hjemmetræningsansøgninger, oversigter over supervisorer, materialer og programmer til ABA-træning mv.
Hvis du er medlem, kan du logge ind på
- https://podio.com/abaforeningen/foraeldre
- https://podio.com/abaforeningen/aba-jylland
- https://podio.com/abaforeningen/aba-koebenhavn
Du kan også bruge netværket via appen, som findes til både Android og IOS.