En ABA-indsats for et barn med autisme kan organiseres på mange forskellige måder. De fleste danske forældre, der ønsker ABA til deres barn, får det i form af hjemmetræning.
Det er altid vigtigt at forældrene er tæt involverede, men ABA er ikke specifikt en “hjemmetræningsmetode”. I andre lande findes der ABA-børnehaver, ABA-skoler og ABA-klinikker, hvor professionelle står for hovedparten af indsatsen. Der findes også offentlige ABA-tilbud i enkelte danske kommuner – for eksempel i Aarhus. Men som forholdene aktuelt er, er servicelovens § 32 a – populært kaldet hjemmetræningsloven – den mest realistiske måde at få ABA til sit barn på, og den måde langt de fleste benytter.
ABA som hjemmetræning – hvad indebærer det?
Helt generelt (og uafhængigt af den valgte metode) giver hjemmetræningsloven mulighed for at forældre kan træne deres børn med handicap hjemme. Kommunen har pligt til at dække de udgifter, der er nødvendige for at udføre træningen, og til at føre tilsyn med indsatsen.
Tabt arbejdsfortjeneste
I praksis kræver hjemmetræning at den ene eller begge forældre går ned i arbejdstid (eller for en periode helt forlader arbejdsmarkedet) for at stå for hjemmetræningen. Ud over selve den tid, man er sammen med barnet, omfatter dette også planlægning og dokumentation af træningen, udarbejdelse af træningsmaterialer, forskellige administrative opgaver samt vejledning af evt. ansatte hjælpere. Loven giver forældrene mulighed for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de går ned i arbejdstid. Der er dog et loft over hvor meget man kan få, så for mange vil hjemmetræning betyde en indtægtsnedgang.
Supervision
Hjemmetræning efter ABA-metoden skal altid foregå under supervision, hvor en ABA-supervisor sikrer den faglige og etiske kvalitet i indsatsen. Supervisoren kommer med input til barnets træning og lægger planer for, hvordan diverse problemstillinger håndteres, samt observerer forældres og hjælperes interaktion med barnet og kommer med feedback og forslag. Typisk vil supervisoren også administrere forskellige former for tests, der dokumenterer barnets udvikling. Afhængig af, hvor intensiv indsatsen er, vil man normalt mødes med supervisoren hver anden eller tredje uge.
Supervisionen er som regel den største udgift forbundet med hjemmetræning, og kommunen skal dække både den og andre nødvendige udgifter.
Hjælpere
En anden nødvendig udgift, man kan få støtte til, er ansatte hjælpere. En af de ting, børn med autisme ofte har brug for at blive trænet målrettet i, er generalisering, dvs. evnen til at overføre færdigheder fra én social sammenhæng til en anden. Her er ansatte hjælpere ofte en nødvendighed. Hjælpere er typisk studerende, der ansættes uden at have forudgående erfaring – som regel fra lærer- eller pædagoguddannelser eller fra fag som psykologi eller audiologopædi. Det er et godt studiejob at være ABA-træner, men det er ikke noget, man kan leve af.
Hjemmetræning på deltid eller fuldtid
Nogle børn bliver hjemmetrænet på fuld tid, men de fleste kombinerer hjemmetræning på deltid med daginstitution eller skole. For eksempel sådan at barnet er i institution nogle timer om formiddagen, og så hjemmetrænes om eftermiddagen. Afhængig af barnets behov kan hjemmetræningen kombineres med et specialtilbud, eller med inklusion i en almen institution med støtte. Hvordan støtten gives varierer fra kommune til kommune – det kan f.eks. være ekstra pædagogtimer og færre børn på stuen, eller en fast støtteperson fra kommunens støttekorps.
En model, der ofte fungerer godt, er at den/de samme personer, som er ansat som hjælpere i forbindelse med hjemmetræningen, også ansættes som støtte i institutionen. Det giver en sammenhæng i indsatsen hjemme og i institutionen, som kan være fantastisk nyttig for barnet.
Ud over at give barnet mulighed for social træning og stimulation, gør deltidshjemmetræning kombineret med skole og institution det også muligt for forældrene at bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.
For og imod hjemmetræning
Hvis man overvejer hjemmetræning, er det vigtigt at gøre op med sig selv og hinanden, hvilke fordele og ulemper der er. Man kommer ikke uden om, at hjemmetræning er en kæmpe arbejdsopgave. På den anden side er det vigtigt at huske, at det under alle omstændigheder er en kæmpe opgave at have et barn med særlige behov i familien. Det gælder både for forældrene og for eventuelle søskende.
På den ene side kræver hjemmetræning at man som forældre er parat til at:
- Gå ned i arbejdstid eller stå uden for arbejdsmarkedet i en periode.
- Gå ned i indtægt.
- Lægge en masse tid og energi i det
- Modtage tilsyns- og opfølgnings-besøg fra kommunen.
- Lave en masse papirarbejde – træningsplaner, tilsynsrapporter til kommunen, regnskaber osv.
- Administrere ansættelse og aflønning af hjælpere (typisk – nogle steder ansættes hjælpere af kommunen).
- Finde en passende institution, der har lyst (og ressourcer) til at samarbejde om indsatsen
På den anden giver hjemmetræning mulighed for at
- Arbejde målrettet for at støtte sit barns udvikling
- Få tilført en masse ressourcer til sit barn
- Modtage tæt, løbende supervision, vejledning og sparring
- Vende familiens udfordringer til noget positivt
Hjemmetræning er en god mulighed – men det er ikke for alle.
Hvordan kommer man i gang med hjemmetræning?
Hvis man ønsker hjemmetræning til sit barn, skal man søge kommunen om det. Hvordan det foregår varierer ganske meget fra kommune til kommune og fra familie til familie. Læs mere her: At ansøge om hjemmetræning.
Men der er også nogle trin før selve ansøgningen, som vi anbefaler alle, der overvejer ABA, at gå igennem:
- Kontakt ABA-foreningen og få en mentorfamilie. Det er vigtigt at se med egne øjne, hvordan ABA konkret foregår, før man tager stilling til, om det er noget for ens barn og familie.
- Kontakt mindst et et par ABA-supervisorer, før I vælger. Hvis den valgte supervisor allerede superviserer andre børn i Danmark kan de også komme med tips til selve ansøgningen – især hvis børnene er fra samme kommune. Læs mere her: Valg af ABA-supervisor
- Kontakt kommunen og fortæl, at I ønsker at søge om hjemmetræning samt at få vejledning i dette. Nogle kommuner har faste ansøgningsprocedurer. Andre kommuner aner måske dårligt nok, at hjemmetræningsordningen eksisterer.
- Skriv og indsend selve ansøgningen.
- Begynd på selve hjemmetræningen.