Ekse­ku­tiv dysfunktion

Teo­ri­en om Ekse­ku­tiv Dys­funk­tion (Execu­ti­ve Dys­fun­ction) ved autis­me blev frem­sat af Sally Ozo­noff, Robert Pen­ning­ton og Sally Rogers i 1991. Men­ne­skets ekse­ku­ti­ve funk­tio­ner er de funk­tio­ner, der har at gøre med plan­læg­ning, arbejds­hukom­mel­se, impuls­hæm­ning og flek­si­bi­li­tet, og teo­ri­en går ud på, at men­ne­sker med autis­me især har van­ske­lig­he­der inden for netop disse funktioner.

Der er lavet en lang række under­sø­gel­ser, der viser, at men­ne­sker med autis­me ofte har store van­ske­lig­he­der med ekse­ku­tiv­funk­tio­ner­ne – selv de, der har højt­fun­ge­ren­de autis­me, her­un­der Asper­gers syndrom.

Det er dog næppe sådan, at de ekse­ku­ti­ve dys­funk­tio­ner er årsa­gen til autis­me, efter­som de typisk først bliver tyde­li­ge senere i udvik­lin­gen end andre afvi­gel­ser ved autis­me, fx de sociale.

En nyere for­kla­ring af betyd­nin­gen af ekse­ku­tiv­funk­tio­ner­nes rolle ved autis­me er, at de – sna­re­re end at for­år­sa­ge autis­me – spil­ler en rolle for, hvor tyde­ligt autis­men kommer til udtryk: Jo bedre ekse­ku­tiv­funk­tio­ner, des let­te­re vil det være at kom­pen­se­re for autis­men. Det er Mark John­son, der har frem­sat denne hypotese.