Der findes mange forskellige teorier om autisme, som på hver deres måde forsøger at forklare, hvori autisme består, og hvad det skyldes.
Kognitive teorier
Nogle af de første teorier, der opstod i årene efter, at der var kommet tilstrækkeligt belæg for autismens genetiske fundament, var de kognitive teorier. At de er kognitive, vil sige, at de har fokus på de erkendelses- og tankemæssige aspekter af autisme. Selvom disse teorier siden er blevet kritiseret, og der er kommet masser af nye teorier til, så spiller de stadig en rolle og har stadig en relevans.
De vigtigste kognitive teorier om autisme er teorierne om
Nyere teorier
Blandt de nyere teorier om autisme er to af de mest fremtrædende teorierne om
Vurdering af teorierne
De fem teorier om autisme, der er behandlet her, har alle tilvejebragt vigtige forklaringer på autisme, eller i al fald på sider af autismen og på særlige varianter af autisme. Theory of Mind-teorien, systematisering-empatiserings-teorien og spejlneuronteorien fokuserer primært på de socialkommunikative vanskeligheder ved autisme, mens de er mindre gode bud på en forklaring af den repetitive og begrænsede adfærd. Teorierne om Svag Central Sammenhæng og om Eksekutiv Dysfunktion favner derimod begge disse sider af autismen.
I forhold til undergrupper af autismebefolkningen må Theory of Mind-teorien siges at være mest relevant som forklaring af lavtfungerende autisme, mens systematisering-empatiserings-teorien giver bedst mening som forklaring af højtfungerende autisme. Teorierne om Svag Central Sammenhæng, om Eksekutiv Dysfunktion og om spejlneuroner er relevante for hele spektret.
De kognitive teorier har alle fokus på manglerne ved autisme, mens systematisering-empatiserings-teorien i højere grad lægger op til, at autisme bør opfattes som noget anderledes, snarere end noget fejlagtigt. Spejlneuronteorien ligger midt imellem, fordi den pointerer vanskelighederne ved autisme, men er væsentlig mere optimistisk med henblik på, hvordan børnene kan udvikle sig, end især Theory of Mind-teorien var.
De nyere teorier adskiller sig desuden fra Theory of Mind-teorien ved at have et dimensionelt syn på autisme, altså at opfatte autisme som noget, der eksisterer i grader, frem for et kategorielt syn, hvor mennesker med autisme opfattes som væsensforskellige fra andre mennesker. Dog er Baron-Cohens populærvidenskabelige udgave af systematisering-empatiserings-teorien ikke så forskellig fra Theory of Mind-teorien på dette punkt.