Tabt Arbejdsfortjeneste

Kronik bragt på www​.dknyt​.dk 16. juni 2010

Han­di­cap­for­æl­dre, som får over 1 mil­li­on i tabt arbejds­fortje­ne­ste om året, er en taber­sag. Uanset at antal­let af den slags fami­li­er er for­svin­den­de lille og øko­no­misk betyd­nings­løst alle andre steder end i Whi­skey­bæl­tet (på land­s­plan er der 264 per­so­ner, der mod­ta­ger mere end 400.000 kr. om året) er sym­bol­vær­di­en ikke til at tage fejl af.

Der er krise, nogen må holde for, og her er en sag så ind­ly­sen­de, at selv rege­rin­gen og KL kan frem­stå som enige. Men at løse pro­ble­met ved at lægge et loft over den Tabte Arbejds­fortje­ne­ste på 231.000 kr. om året, sådan som rege­rin­gen og DFs såkald­te genop­ret­nings­af­ta­le lægger op til, svarer til at kurere migræ­ne ved at hugge hove­d­et af.

Kom­mu­na­le problemer

Tabt Arbejds­fortje­ne­ste (TAF) afhjæl­per i dag en lang række struk­tu­rel­le, øko­no­mi­ske og men­ne­ske­li­ge pro­ble­mer ude i kom­mu­ner­ne. For­æl­dre til alvor­ligt syge eller han­di­cap­pe­de børn får TAF, mens bør­ne­ne er i behand­ling eller udred­ning. Viser der sig at være behov for et spe­ci­al­pæ­da­go­gisk tilbud, mod­ta­ger for­æl­dre­ne TAF i halve og hele år, mens de venter på det. Der er jo ingen pas­nings­ga­ran­ti på specialområdet.

Når eller hvis barnet så ende­lig får en plads, giver man som regel for­æl­dre­ne TAF for at kom­pen­se­re for insti­tu­tio­ner­nes korte åbning­sti­der, som ikke levner begge for­æl­dre tid til at passe et fuld­tids­ar­bej­de.  Børn, der er så syge eller har så store adfærds­pro­ble­mer, at de skal mands­op­dæk­kes kon­stant, passes hjemme på fuld tid og sparer dermed kom­mu­ner­ne for langt dyrere for­an­stalt­nin­ger. Det var netop ratio­na­let, den­gang de nuvæ­ren­de regler blev indført.

Et loft der rammer alle

Hvilke kon­se­kven­ser vil det have for børn som disse og deres fami­li­er, hvis der fra 1/1 2011 lægges et loft over TAF på 231.000 kr. om året? Skal man tro, hvad Soci­al­mi­ni­ste­ren sagde på det åbne samråd mandag d. 14. juni, er svaret enkelt: Ingen over­ho­ve­det. Fami­li­er­ne vil blot spænde liv­rem­men ind og gøre som hidtil. Antal­let af for­æl­dre, som passer deres børn hjemme, vil ikke falde, og der bliver ingen øgede udgif­ter til hjælp søgt efter andre paragraffer.

Det er dette reg­ne­styk­ke – eller mangel på samme – som bliver det sprin­gen­de punkt i de DUT-for­hand­lin­ger, der følger, når afta­len til efter­å­ret skal udmønt­es i lov. Lad os se på de tal, vi kender:

En årsløn på 231.000 kr. svarer til en time­løn på 120 kr. inkl. pen­sion. Blandt danske løn­mod­ta­ge­re er der kun mellem 5 pct. (på det pri­va­te arbejds­mar­ked) og 15 pct. (blandt kom­mu­na­lan­sat­te), der tjener så lidt. Den gen­nem­snit­li­ge time­løn i kom­mu­ner­ne er 189 kr., i staten er den 230 kr. og i den pri­va­te sektor 234 kr. I for­hold hertil er loftet en reduk­tion på mellem 37 og 49 pct. Med­min­dre man bilder sig ind, at ufag­lær­te føder mar­kant flere han­di­cap­pe­de børn end andre, er det ind­ly­sen­de, at loftet vil ramme det store fler­tal af de, der frem­over bliver bevil­li­get TAF. Loftet er jo et loft over bereg­nings­grund­la­get, time for time, ikke over den sam­le­de udbetaling.

Mis­vi­sen­de tal

Hvor hårdt de berør­te fami­li­er vil blive ramt afhæn­ger selv­føl­ge­lig af, hvor stor en andel TAF udgør af deres sam­le­de ind­komst. På den ene side viser tal fra 2007 at omkring 10 pct. af de, som mod­ta­ger TAF, ikke har anden ind­tægt. I det omfang disse men­ne­sker har haft en ind­komst over loftet, vil de selvsagt blive ramt over­or­dent­lig voldsomt.

På den anden side ved vi, at for omkring halv­de­len af de, der i 2009 modtog TAF, udgjor­de den under 10 pct. af deres sam­le­de ind­komst. Den reste­ren­de gruppe mod­ta­ger så et sted mellem 10 og 100 pct. TAF, fler­tal­let givet­vis i den lavere ende af ska­la­en. Alle disse del­tids­mod­ta­ge­re vil, ifølge Soci­al­mi­ni­ste­ren, ikke blive ramt særlig hårdt.

Men tal­le­ne er mis­vi­sen­de. Pro­ble­met er, at de er opgjort pr. for­æl­der, ikke pr. fami­lie. I de fleste fami­li­er får begge for­æl­dre TAF og den ene, typisk mode­ren, går mere hjemme end den anden. Mange af de, som kun får 10 pct. TAF vil altså have en part­ner, der mod­ta­ger bety­de­ligt mere. Når effek­ten af at ind­fø­re loftet skal vur­de­res, må man selvsagt tage fami­li­er­nes sam­le­de øko­no­mi i betragtning.

Tre eksemp­ler

• En fami­lie hvor mode­ren er SOSU-assi­stent (time­løn: 160 kr.) og går på TAF fuld tid for at kunne våge om natten over deres hjer­neska­de­de barn, der har en søvn­for­styr­rel­se, vil miste 75.000 kr. årligt.
• En fami­lie hvor fade­ren er sko­le­læ­rer (time­løn: 214 kr.) og får 10 pct. TAF mens mode­ren er kon­to­r­an­sat i det kom­mu­na­le (time­løn: 172 kr.) og går på halv tid, fordi deres mul­ti­han­di­cap­pe­de barn har mange dår­li­ge dage hvor han ikke kan klare at komme i insti­tu­tion, vil miste 84.000 kr. årligt.
• En fami­lie hvor fade­ren er sælger i en privat virk­som­hed (time­løn: 257 kr.) og får 17 pct. TAF, mens mode­ren er læge­se­kre­tær (time­løn: 160 kr.) og får 30 pct. TAF, fordi deres auti­sti­ske barn går i spe­ci­alsko­le om for­mid­da­gen, men passes hjemme om efter­mid­da­gen, vil miste 68.000 kr. årligt.

Vir­ke­lig­he­dens verden

Eksemp­ler­ne er med vilje valgt fra lav- og mel­le­mind­komst­grup­per­ne. Hvis nogen vit­ter­lig tror, at en ind­tægts­ned­gang i denne stør­rel­ses­or­den ikke vil give afled­te udgif­ter, må det være, fordi de lever på en anden planet. Mange han­di­cap­fa­mi­li­er vil få behov for og krav på mere aflast­ning i hjem­me­ne; aflast­ning om dagen er ganske vist bil­li­ge­re end TAF, men nat­te­vag­ter til børn med søvn­for­styr­rel­ser eller ånde­dræts­pro­ble­mer er noto­risk bekostelige.

For børn med ADHD, autis­me eller andre adfærds­for­styr­rel­ser er uud­dan­net aflast­ning des­u­den sjæl­dent en hold­bar løs­ning. Der vil skulle opret­tes flere plad­ser på spe­ci­al­in­sti­tu­tio­ner­ne, de vil skulle udvide deres åbning­sti­der, og de vil skulle rumme en ny gruppe stærkt res­sour­ce­kræ­ven­de børn; antal­let af “enmandstil­bud” og døg­nan­brin­gel­ser vil stige, lige­som beho­vet for aflast­nings­fa­mi­li­er og i sidste ende antal­let af anbrin­gel­ses­sa­ger vil.

Den værst tæn­ke­li­ge krise

Vi, der selv har han­di­cap­pe­de børn, er i sagens natur mest opta­ge­de af de men­ne­ske­li­ge kon­se­kven­ser, hvis genop­ret­nings­pla­nens loft over TAF bliver ind­ført. Mulig­he­den for TAF er i dag med til at sluse fami­li­er sik­kert gennem den værst tæn­ke­li­ge krise og sikrer en grad af men­ne­ske­lig­hed og indi­vi­du­el flek­si­bi­li­tet i de offent­li­ge tilbud til han­di­cap­pe­de børn, som er svær at gøre op i penge.

Men tag ikke fejl af, at der bliver en reg­ning at betale, og at det er kom­mu­ner­ne, som kommer til at hænge på den.

KL’s ønske om at ind­tægts­gra­du­e­re ydel­ser som Tabt Arbejds­fortje­ne­ste er for­stå­e­ligt og i et vist per­spek­tiv også rime­ligt. Men hvis man ender med et loft på så lavt et niveau, som det Rege­rin­gen og DF har spil­let ud med, bliver det vir­ke­lig en taber­sag for kommunerne.