Brænder du for at arbejde med børn, udvikling og for at gøre en forskel? Er du idérig og god til at lege, er du måske lige den vi leder efter!
Vi søger en engageret, positiv, autentisk hjælpetræner til dreng på 10 år.
Du vil indgå i et indsatsteam på 4 personer og du vil naturligvis få grundig oplæring i begge træningsmetoder som vi træner efter, samt modtage løbende supervision, af supervisor og psykolog.
Du vil skulle arbejde 1–2 vagter pr. uge af 3 timer. Vagterne vil typisk kunne ligge mandag-fredag eftermiddag fra kl. 14:30 – 17:30. Derudover vil du skulle deltage i supervision, gennemsnitligt 1 timer pr. uge.
Vores søn er en klog, sød, glad og charmerende dreng, som også har autisme. For at give vores søn de bedste udviklingsbetingelser, har vi valgt at hjemmetræne. Der trænes primært sociale færdigheder/ forståelse igennem motiverende lege og samspil.
Det helt afgørende er derfor at du er god til, og kan lide at lege med børn. At du er positiv, kreativ, idérig, autentisk og har et højt energiniveau, samtidig med at du kan omsætte teoretisk viden til praksis.
Træningen vil primært finde sted i hjemmet, men også på ture og på legepladser etc. En del af træningen vil også foregå sammen med en jævnaldrende legekammerat, hvor du vil skulle indgå som den faciliterende voksne.
Læs mere om de 2 metoder som der trænes efter:
ESDM er et struktureret specialpædagogisk træningsprogram for børn med autisme baseret på leg.
Læs mere om metoden her: www.esdm.co og www.autismspeaks.org/early-start-denver-model-esdm
Social tænkning er en undervisningsmetodologi og et ”mind-set”, som understøtter den sociale læring og intuition med begreber, og således fremmer børns evne til at bliver bedre ”sociale tænkere” og ”sociale problemløsere”. Læs mere om ”social Tænkning her: https://vidensportal.dk/handicap/boern-med-autisme/social-taenkning
Du vil få en meget central og betydningsfuld rolle i et barns liv, hvorfor det er afgørende, at du kan se dig selv i stillingen i minimum 1,5 år.
Din Profil:
• Du er idérig, kreativ/fantasifuld, og elsker at indgå som legepartner i leg med børn.
• Du er engageret, positiv og empatisk.
• Du brænder for at arbejde med børn og udvikling.
• Du fremmøder med humør, overskud og masser af energi.
• Det er en fordel at du har kendskab til autisme.
• Du er i gang med en relevant uddannelse som f.eks. psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, audiologopædagog, pædagog eller lærer. Alternativt at du har andre relevante kompetencer.
• Du kan forevise ren straffe- og børneattest.
Vi tilbyder:
• Et åbent og positivt lærings-/arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et team bestående af forældre, supervisor, samt 2 anden hjælpetræner.
• Et studie relevant arbejde, hvor du får specialpædagogisk erfaring og masser af læring.
• Løbende personlig supervision.
• Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at forbedre et barns muligheder i livet.
• En arbejdsplads i Roskilde, nær togstation og RUC.
• Løn følger overenskomst og Roskilde Kommunes satser.
Din ansøgning indeholder:
• En kort beskrivelse af dig selv og hvor du ser dine styrker som hjælpetræner.
• Din motivation for at søge jobbet.
• Dine planer for studie og arbejde det næste 1,5 år.
Kontakt os:
Send din ansøgning og CV
på e‑mail til fam.thsa@gmail.com
Tlf.: 71 35 13 49
Vi afholder løbende samtaler og stillingen vil blive besat så snart den rette kandidat er fundet, med opstart gerne i januar/februar.
Vi glæder os til at høre fra dig!