Hjælpetræner til 13-årig pige i Valby søges
08–11-23
Vi er en familie i København, som søger en hjælpetræner til vores 13-årige, dejlig datter Sofia. Sofia har diagnosen autisme og vi har trænet efter ABA-metoden (læs mere på www.abaforeningen.dk) siden januar 2014.
Vi søger en dygtig og engageret hjælpetræner, som kan træne Sofia ca. 3–7 timer om ugen i tæt samarbejde med os forældre og vores supervisor. Du vil få den nødvendige oplæring og modtage supervision hver måned. Sofia er en glad og kærlig pige med nogle udfordringer indenfor det sociale område, men hun er lærenem og taler flydende Dansk. Vi, Sofias forældre, taler lidt Dansk og flydende Engelsk.
Dit hovedfokus vil være at lære Sofia primært social opmærksomhed. Som hjælpetræner skal du kunne arbejde ca. 1–2 gange om ugen, i total 6–7 timer. Arbejdstiden vil være på hverdage fra kl. 14:30 til kl. 17:00 i vores hjem. Du skal derudover kunne deltage i supervision. Udover at du skal have lyst til at tilegne dig interventionsmetoden, skal du gerne være energisk, tålmodig og positiv, kunne kommunikere tydeligt og udtryksfuldt og kunne arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder:
• Et job med mulighed for faglig udvikling – specielt omkring autisme, indlæringsproblemer, adfærdspsykologi og specialpædagogik
• Et udfordrende job hvor man kan se resultatet af sin indsats
• Oplæring og løbende supervision fra en højtkvalificeret ekspert
• Faglig sparring med et engageret team bestående af hjælpetrænere, forældre og supervisor
Jobbet er velegnet for en studerende der læser til psykolog, lærer, pædagog el. lign. Vi forventer, at du kan arbejde mindst 1 år som hjælpetræner. Der er ikke nogen krav om erfaring med ABA.
Lønnen er 145 kr/time, inkl. feriepenge.
Ansøgning sendes pr e‑mail til: khasanovaliya@hotmail.com (Liya – Sofia’s Mor) og adil_imashev@hotmail.com (Adil – Sofia’s Far) hurtigst muligt og senest d. 1 december 2023.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 2963 1918, eller på ovenstående e‑mail.
MVH, Liya