Vi søger en psykologi-/pædagogikstuderende (eller lign.) som hjælpetræner til vores 8-årige søn med diagnose
indenfor autismespektret. Vores dreng er glad, har stor humor og er enormt interesseret og hurtigt lærende.
Han elsker derudover leg og fysisk aktivitet. Han går i en almindelig folkeskole. Vi bor i lejlighed på Østerbro,
tæt på Fælledparken.
Vi har med stor glæde og udbytte trænet efter ABA-metoden (læs mere på www.abaforeningen.dk) i 2,5 år
under supervision af vores dygtige og inspirerende supervisorer samt i samarbejde med vores rigtig dygtige og
kreative nuværende hjælpetræner, som fortsat vil være en del af teamet og være der som sparringspartner. Du
vil få den nødvendige oplæring og modtage supervision to gange om måneden.
Vores hovedfokus er social tænkning, følelsesverdenen, kommunikation og interaktion med andre mennesker.
Vi søger dig, en positiv, energirig og kreativ legende hjælpetræner, der er god til at lære fra sig. Fra den 01. juni
2023 eller snarest muligt – ca. 1-2 eftermiddage om ugen à ca. 2,5 time, ca. kl. 15-17.30 i vores hjem. Du skal
kunne deltage i supervision (typisk 1 mandag om måneden fra kl. 14.15-16.15) samt en online supervision om
måneden i ca. 1,5 time.
Vi tilbyder:
• Et spændende job med rig mulighed for god faglig udvikling specielt omkring autisme og
adfærdspsykologi, og hvor du hurtigt kan se resultater af din indsats
• Faglig sparring med et engageret team af hjælpetrænere, supervisor og forældre
• Et arbejdsmiljø hos en positiv og udadvendt familie, som glæder sig til at samarbejde med dig
Lønnen er 149 kr./time.
Erfaring med ABA-metoden er en fordel, men ikke en betingelse.
CV og billede sendes pr. e-mail til Christian på christianxh29@gmail.com hurtigst muligt. Vi vil indkalde til
samtale løbende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på ovenstående e-mail.
Vi glæder os til at høre fra dig.