Vi gør børn med autis­me til outsidere

“Inklu­sions­dags­or­de­nen er over os. Stadig flere børn med autis­me og lig­nen­de udfor­drin­ger skal inklu­de­res i almin­de­li­ge dag­til­bud og skoler. Det er for­nuf­tigt. Børn med autis­me har svært ved at lære, hvis de skal spejle sig i børn med de samme van­ske­lig­he­der som dem selv. Sær­ligt når kernen i bør­ne­nes pro­ble­mer er soci­alt sam­spil og kom­mu­ni­ka­tion. Pro­ble­met er den uam­bi­tiø­se filo­so­fi­ske og pæda­go­gi­ske accept af, at »bør­ne­ne er, som de er,« og at »de skal have lov til at være, som de er«

Det lyder umid­del­bart etisk besnæ­ren­de, at vi skal lære at omfav­ne for­skel­lig­hed, og at vi skal accep­te­re, at børn har for­skel­li­ge behov. Men når de prak­ti­ske kon­se­kven­ser af denne tænk­ning bliver, at man sænker kra­ve­ne til aktiv del­ta­gel­se for de udfor­dre­de børn, så kommer bør­ne­nes udvik­ling i anden række. I sidste ende kommer det hele klas­sen til skade, fordi de stil­le­stå­en­de børn bliver svæ­re­re og svæ­re­re at sam­ar­bej­de med.”

Sådan skri­ver Ida Dan­neskjold-Samsøe, mor til en ung mand på 14 år med autis­me, i en kronik i Infor­ma­tion. Ida er ekstern lektor på CBS, medstif­ter af Huset for Inklu­sion og tid­li­ge­re næst­for­mand i ABA-foreningen.

Læs hele kro­nik­ken på Infor​ma​tion​.dk