ABAforeningen inviterer hermed til forældrekonference/endagskonference lørdag d. 26. januar 2019 kl. 09:30 i Ullerslev Forsamlingshus på Fyn. Målgruppen er primært forældre, men fagfolk og andre interesserede er også meget velkomne.
Programmet
- 09:30–10:00 Ankomst, få et navneskilt og et armbånd og tag en kop kaffe og et stykke brød
- 10:00–12:00 Hvordan gør man sin familie langtidsholdbar?
Hvordan passer man på sin familie og sig selv, når man er ABA-familie?
v/ supervisorer fra Aarhus Kommune - 12:00–13:00 Let frokost
- 13:00–15:30 “Hold op med at mishandle os, anerkend os for dem, vi er!”
Har kritikerne nogle gange ret i deres kritik af ABA, og hvad kan vi bruge det til?
v/ formand Peter Westh
Vi, der arbejder med ABA, er vant til kritik. Her i Danmark er den ofte kommet fra fagfolk, der er fortalere for en anden adfærdsorienteret metode, nemlig TEACCH. Men i de senere år er der kommet en ny, mere radikal kritik. Den er båret frem af voksne med autisme, og har kodeord som ”neurodiversitet” og ”intersektionalitet”. Oplægget vil prøve at tage denne kritik alvorligt, og lægge op til diskussion. Der er kaffe/kage-pause undervejs. - 15:30–16:00 Afrunding, lidt nyt fra foreningen og nå at snakke færdig
Vi spiser og drikker i samme lokale, som vi har oplæg, så man kan altid snige en ekstra kop kaffe og en sandwich med sig, når vi starter igen.Arrangementet finder sted i Ullerslev Forsamlingshus’ store sal. Adressen er Odensevej 44, 5544 Ullerslev. Det ligger tæt på motorvejen, og der går bus fra både Odense og Nyborg.
Vi har plads til op til 80 deltagere. Vær opmærksom på, at det (modsat til landsmødet) ikke er muligt at tage børn med. Der vil være let (men rigelig) forplejning: Et stykke brød til morgenmad, vand, kaffe og te hele dagen, sodavand og sandwich til frokost – og kage om eftermiddagen.
Pris inkl. forplejning.
170,- for medlemmer af ABA-foreningen
220,- for ikke-medlemmer af ABA-foreningen
Tilmelding på https://aba.nemtilmeld.dk/15
Transportmuligheder
Det tager to timer med tog og bus fra København og tre timer fra Århus med tog og bus. Ellers viser erfaringen, at en del kører selv og har plads i bilen, så søg noget fælleskørsel i forældrenes forum på Podio. Hvis du er helt lost, så spørg os. 🙂