Generelt kan man i en ansøgning om hjemmetræning bede om at få dækket alle nødvendige udgifter, der er forbundet med træningen. Det vil sige:
- Kompensation for Tabt Arbejdsfortjeneste (TAF).
- Supervision.
- Træningsmaterialer såsom bøger, papir, laminering, apps, legetøj etc
- Løn til evt. hjælpere (inkl. Feriepenge, ATP etc.).
- Arbejdsskadeforsikring til evt. Hjælpere (lovpligtig).
- Udgifter til administration af løn, skat mv.
Når kommunen behandler en ansøgning om hjemmetræning, skal de tage stilling til tre spørgsmål:
- Om barnet er i målgruppen.
- Om træningsmetoden tilgodeser barnets behov.
- Om I som forældre magter opgaven.
Barnet skal være i målgruppen
Det er som udgangspunkt barnets funktionsniveau der afgør, om barnet hører til i målgruppen for hjemmetræning eller ej. En diagnose gør det ikke alene. På den anden side er en diagnose formelt set ikke nødvendig for, at et barn er i målgruppen, men i praksis vil det næsten altid være en forudsætning.
Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis barnet er blevet henvist til et specialtilbud, en basisplads eller har fået tildelt specialpædagogisk støtte, så er barnet i målgruppen for hjemmetræning. Men der er ikke nogen automatik i det – loven siger meget klart, at der altid skal foretages en “konkret og individuel vurdering” af barnets behov.
I ansøgningen er det vigtigt, at I beskriver jeres barns vanskeligheder. Som forældre har vi en naturlig tendens til at fremhæve vores børns potentiale og deres bedste sider. De er også vigtige, men i sidste ende er det vanskelighederne, der gør at der er behov for hjemmetræning.
Metoden skal tilgodese barnets behov
Vi kender ikke til kommuner der sætter spørgsmålstegn ved, at ABA-metoden tilgodeser barnets behov, hvis barnet har en diagnose indenfor autismespektret. Derimod kan kommunen godt finde på at sætte spørgsmålstegn ved enkeltelementer i træningen – for eksempel om barnet får social stimulation nok, eller om barnet har nok fritid osv.
Loven stiller ikke krav om, at træningsmetoden skal være videnskabeligt underbygget, men den skal være “dokumenterbar” – dvs. det skal være muligt at måle objektivt på, om træningen har en effekt. Dataregistrering og brug af tests er et integreret element i ABA-metoden, så der er ingen tvivl om, at den opfylder dette krav.
Forældrene skal magte opgaven
Endelig skal kommunen vurdere, om forældrene kan magte opgaven. Her skal de både tage hensyn til forældrenes ressourcer, og til hele familiens trivsel, herunder evt. søskende.
Om forældrene er i stand til at gennemføre hjemmetræningen fastlægges ved en såkaldt §50-undersøgelse. §50-undersøgelser er lovpligtige i mange forskellige sammenhænge, for eksempel også i sociale sager, hvor kommunen skal vurdere forældrenes forældreevne. Derfor tager en §50-undersøgelse som regel fire måneder – også selvom den reelt burde kunne gennemføres meget hurtigere. Den bør under alle omstændigheder igangsættes straks, da resten af ansøgningen kan blive sat på pause, indtil §50-undersøgelsen foreligger. Konkret består undersøgelsen som regel i et spørgeskema, som forældrene udfylder, samt et hjemmebesøg fra kommunen.
Hvad skal en ansøgning indeholde
Kravene til en ansøgning om hjemmetræning er detaljeret beskrevet i “Håndbog om hjemmetræning”, som kan downloades på Servicestyrelsens hjemmeside.
Som udgangspunkt bør en ansøgning indeholde følgende:
- Hvorfor hjemmetræning
Beskriv hvorfor I ønsker hjemmetræning til jeres barn, og jeres forventninger til barnets udvikling. Det er selvsagt vigtigt, at det er både konkret og realistisk. Hvis I har mulighed for at vedlægge anbefalinger fra en institutionsleder, psykolog, talepædagog, læge eller lignende, er det en stor fordel. - Beskrivelse af ABA-metoden
Afhænger af, hvor stort kendskab kommunen i forvejen har til metoden.Især metoden dokumenterbarhed er central. - ABA-supervisionen
Der bør vedlægges et kontrakttilbud fra den valgte supervisionsudbyder. De fleste supervisorer vil også kunne kunne levere et udkast til træningsplan for de første måneder. - Ugeplan
Ansøgningen skal indeholde en plan for, hvordan barnets dage skal se ud. Planen skal give et overblik over hvor mange timer der trænes om ugen. Da hjemmetræningen skal sidestilles andet offentligt tilbud, bør hjemmetræningen skemalægges indenfor samme tidsrum som et evt. andet tilbud.
- Beskrivelse af deltidstilbud og sammenhæng mellem offentligt tilbud
Skal dit barn gå i børnehave eller skole sideløbende med hjemmetræningen, skal du beskrive hvordan sammenhængen mellem institutionstiden og træningen sikres. - Teamlederfunktionen
- “Teamlederen” er den, der skriver træningsprogrammer, organiserer møder og udarbejder dokumentation. Overvej, hvem der skal varetaretage denne funktion og hvor mange timer skal der afsættes til denne. 8 timer / uge er ikke ualmindeligt.
- Personale og timefordeling
Skitsér hvem der varetager træningen og hvornår. Skal begge forældre varetage træningen, eller kun den ene? Det er desuden en god idé at få en eller flere hjælpere tilknyttet. Ansøgningen skal give et overblik over hvor mange timer der er behov for at hjælpere, og hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste der er behov for at søge. Husk at indregne team- og supervisionsmøde for alle. - Budget
Skitsér de udgifter der er forbundet med hjemmetræningen. Det samlede budget må ikke overstige kr. 500.000 / år (ekskl. tabt arbejdsfortjeneste).
Det er et stort arbejde at skrive en ansøgning, og det kan være svært at lave rimelige skøn over størrelsen af de forskellige udgifter. Derfor kan det være en stor fordel at snakke med andre familier, der allerede har hjemmetrænet i en periode, for at få deres input til processen. Det kan man bruge ABAforeningens forældrenetværk til og/eller man kan prøve at få en mentorfamilie. Man bør også kunne bede den supervisor, man har valgt, om input.
Nogle familier vælger at starte hjemmetræningen helt eller delvist op inden kommunen har færdigbehandlet ansøgningen. Nogle gør dette ud fra en forventning om at kommunen godkender ansøgningen og vil refundere de udgifter, der blev afholdt inden godkendelsen foreligger, men praksis på dette område varierer meget fra kommune til kommune. Dette indebærer en potentielt ganske stor økonomisk risiko for familien – især hvis sagsbehandlingstiden er lang.