Debatindlæg bragt i Jyllands-posten Aarhus
I torsdagsudgaven (30/3) af P1-morgen fik Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Heidi Thamestrup, landsformand for Landsforeningen Autisme i fællesskab tegnet et billede af, at inklusionen er slået totalt fejl. I hele landet.
Og det bliver så den konklusion, som Børne- og Undervisningsudvalget og KL skal tage afsæt i her til foråret, når der skal drøftes inklusion i folkeskolen, mener Anders Bondo Christensen og Heidi Thamestrup.
I ABA-foreningen Østjylland – som er en østjysk forening for forældre til børn med autisme – deler vi til en vis grad Anders Bondo Christensen og Heidi Thamestrups synspunkt. Men kun til en vis grad.
Det er hævet over enhver tvivl, at der mange steder i landet kan høres beretninger om børn med autisme, som ikke trives i deres skole. Men billedet er langtfra entydigt. Der er nemlig også eksempler på børn med autisme, som stortrives i folkeskolen.
Den 23. september 2015 vedtog et enigt byråd i Aarhus et meget visionært projekt, kaldet ABA-investeringsprojektet. Ordet investering indgår i betegnelsen, fordi det er en helt ny måde at tilrettelægge et skole- og dagtilbud til børn med autisme på.
Teknisk set foregår det på følgende måde: Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse flytter de penge – som børnene alligevel får tildelt i sociale ydelser – over i Magistraten for Børn og Unge. På den måde kan der skabes et samlet skole- eller dagtilbud, hvor alle voksne rundt om barnet får mulighed for at samarbejde om inklusionsindsatsen.
I projektet er der således etableret et tæt samarbejde imellem skolelærerne, pædagogerne, medhjælperne, PPR-enheden i Aarhus og med forældrene med henblik på at skabe de bedst tænkelige inklusionsbetingelser for børnene i deres dagtilbud eller skole. Det virker – og det er ovenikøbet billigere!
Stolthed over projektet
Status for ABA-investeringsprojektet er, at alle femten børn er inkluderet fuldt og helt i de faglige og sociale fællesskaber. Status i forhold til trivsel er, at børnene har det fantastisk godt. Status på den faglige udvikling er, at det går hastigt fremad. Status på økonomien er, at kommunens udgifter til sociale ydelser rasler ned.
Som forældregruppe er vi meget stolte over at være en del af et projekt, som hænger sammen både menneskeligt, fagligt og økonomisk. Vi er stolte over, at Aarhus Kommune er first movers i forhold til at have skabt et visionært inklusionsprojekt. Aarhus Byråd har grund til at klappe sig selv på skulderen lige netop i denne sag.
Men ABA-investeringsprojektet er ikke kun en lokal succes. Projektet anviser en vej for, hvordan offentlige tilbud kan gøres bedre og billigere ved at lade magistraterne samarbejde på en ny måde.
I det store perspektiv har Anders Bondo Christensen og Heidi Thamestrup dog stadigvæk ret.
ABA-investeringsprojektet omfatter kun femten børn. Og lige nu står der flere forældre i Aarhus og banker på for at komme ind i projektet. Familier, som ikke kan tilbydes samme vilkår som os projektforældre.
Hvorfor ikke åbne et vindue en gang om året for, at forældre til børn med autisme kan overgå til investeringsprojektet? Det er i hvert fald svært at finde åbenlyse argumenter for at lade være.
Økonomisk er der nemlig også meget at hente. Hver gang man overflytter fem børn – hvor de sociale ydelser traditionelt er opdelt imellem de to magistrater – så kan man få seks pladser i det nye ABA-investeringsprojekt.
En arbejdsgruppe under Børne- og Undervisningsministeret kommer inden længe med et bud på, hvordan man kan håndtere inklusionsindsatsen rundt omkring i kommunerne.
Jeg vil opfordre til, at arbejdsgruppen – og også Anders Bondo Christensen og Heidi Thamestrup – kigger i retning af ABA-investeringsprojektet i Aarhus, når der skal findes gode eksempler på inklusion. For så vil de i hvert fald kunne få øje på mindst ét eksempel, hvor politiske visioner og handlekraft, kombineret med udvidet forældreinddragelse skaber inklusion i ”Danmarksklasse”.