Kære Kathe Bjerggaard Johansen
Kender du ABA-projektet for børn med autisme i Aarhus? Kunne Autismeforeningen tænke sig at mødes med os?
På vegne af ABA-foreningen skriver jeg hermed til dig som ledende figur i Autismeforeningen. Vi i ABA-foreningen ønsker at indgå i en nuanceret og konstruktiv dialog med jer. Mit håb er, du betragter dette brev som en måde at række hånden frem imod jer i Autismeforeningen.
Jeg vil gerne forsøge at imødekomme de bekymringer, som nogle af Autismeforeningens medlemmer har ift. ABA-foreningen. Lad os få skabt en positiv dialog imellem Landsforeningen Autisme og ABA-foreningen. I ABA-foreningen ønsker vi dialog med udgangspunkt i faglighed og respekt for hinandens arbejde.
En succeshistorie om inklusion, trivsel og læring
Vidste du godt, at det i Aarhus Kommune er lykkedes at permanentgøre et projekt med deltagelse af 20 børn med autisme, som trives og udvikles i deres skolegang? Børnene deltager i de sociale fællesskaber og har flyttet sig fagligt. Forældre, pædagoger, lærere, supervisorer og ledere evaluerer projektet meget positivt. Trivslen i en klasse med et barn i ABA-projektet er desuden højere end både kommunens gennemsnit og parallelklassens, og børnene har meget lavt fravær.
Succesen har bla. rod i projektets udvidede form for skole-hjem-samarbejde med fokus på dialog og tillid og på at udvikle børnene til gradvist at blive mere selvhjulpne og selvstændige.
ABA-projektet i Aarhus er en succeshistorie om inklusion, trivsel og læring hos børn med autisme.
Etiske standarder for skoletilbud
I det pædagogiske arbejde med børn og unge inden for handicap-området følger dog et stort etisk ansvar. Det ansvar er vi meget bevidste om i ABA-foreningen. Derfor har vi et sæt retningslinjer, som familier og fagfolk anbefales at læne sig op ad i det daglige arbejde. Og vi vil i den forbindelse meget gerne i dialog med jer i Autismeforeningen om, hvordan vi i fællesskab sikrer høje etiske standarter i det daglige pædagogiske arbejde rundt omkring i landet?
Aarhus Kommune er jo ikke ene om at udvikle de såkaldte “mellemformer”, altså skoletilbud, som befinder sig i området imellem specialtilbud og almindelig folkeskole. Disse tilbud er hverken et specialtilbud eller et almindeligt folkeskole-tilbud. Mellemformer er en oplagt mulighed for at tænke i nye baner og finde en vej, hvor vi forsøger at skabe en balance imellem, at børnene netop ikke bliver overbelastet eller stigmatiseret, men får succes med deres personlige, sociale og faglige udvikling. Netop på grund af kommunernes store interesse på det her område, tænker jeg, at det en en oplagt opgave for Autismeforeningen og ABA-foreningen i fællesskab at sikre høje etiske standarder for netop disse skoletilbud. Forældre og fagfolk bør være forpligtede på hele tiden at evaluere vores egen etik i en dialogisk proces med hinanden.
ABA er ikke en metode
Jeg har kort brug for at sætte rammen for, hvad ABA er. Nogle omtaler ABA som “en metodeform”. Men det er imidlertid en misforståelse. Termen Anvendt adfærdsanalyse (ABA) er en videnskabs- og læringsteori, som er en paraply-betegnelse for flere forskellige evidensbaserede metoder, retninger og redskaber, som rækker langt ud over autismeområdet. F.eks. kan terapiformer som Acceptance and Commitment Therapy (ACT) samt Kognitiv Adfærdsteori (KAT) nævnes som to enkeltstående terapiformer, der bygger på den evidensbaserede fundering af ABA. Det samme gælder metoden Picture Exchange Communication System (PECS), hvis fundament og opbygning bygger på ABA. Man kunne også nævne Early Start Denver Model (ESDM). Når jeg nævner disse eksempler, er det for at nuancere forståelsen af ABA.
I ABA-foreningen kan vi sagtens forstå, at der behov for at se kritisk på den pædagogiske tilgang til børn med autisme. Men ofte er det ikke den moderne udgave af den anvendte adfærdsanalyse som videnskabelig retning, kritikken retter sig imod – men måske snarere, hvordan autismeforståelsen i visse pædagogiske miljøer blev praktiseret for flere årtier siden.
Tillad mig at nævne et paralleleksempel til den politiske verden, som kan forklare henholdsvis en gammel og en ny opfattelse af ABA:
Har det danske Socialdemokrati hentet inspiration i socialismen? Ja, kan man svare på det spørgsmål. Støttede det danske Socialdemokrati det politiske styre, som herskede i de gamle Østbloklande før murens fald? Nej, kan man svare på det spørgsmål.
Har ABA-foreningen hentet inspiration i moderne psykologi og forskellige videnskabelige retninger herunder fx kognitionspsykologi og anvendt adfærdsanalyse? Ja, kan man svare på det spørgsmål. Støtter ABA-foreningen dermed tvang og en uetisk tilgang til børn og unge med autisme? Nej, kan man svare på det spørgsmål.
Gennem tiden har der været eksempler på uetiske forsøg indenfor adfærdspsykologien, socialpsykologien og lægevidenskaben. Det tager vi i den moderne adfærdsvidenskab og i ABA-forening kraftigt afstand fra – men vi kan ikke tage ansvar for de overgreb, som har fundet sted rundt omkring i verden i forskellige pædagogisk-psykologiske miljøer igennem tiden.
Vi kan ikke ændre på historien – men vi kan lære af den.
Udgangspunkt i det enkelte barns behov
I mange år har visse kredse på de sociale medier haft en forældet forestilling om ABA, der fejlagtigt hævder, at vi ønsker at omvende individer med autisme. Sådanne udsagn bliver vi i ABA-foreningen meget berørte af. For intet kunne være mere forkert.
I ABA-foreningen ønsker vi at hjælpe det enkelte individ til at kunne realisere sit eget læringspotentiale og at opnå trivsel i hverdagen ved at leve et for individet selv så meningsfuldt, funktionelt og selvstændigt liv som muligt – med de forudsætninger, som vedkommende nu engang har med sig. Det handler således ikke om at gøre individer med autisme mindre autistiske. Det handler om at give dem forudsætningerne for at kunne lære ud fra deres zone for nærmeste udvikling og derfra at kunne indgå i de sammenhænge, der gør en forskel for deres hverdag og trivsel.
At realisere sit eget læringspotentiale og få trivsel i hverdagen har vi erfaring for er en mulighed for nogle børn med autisme. Men det kræver en udvidet form for samarbejde imellem forældre, fagpersoner, skole, klub, ja, alle voksne rundt om barnet. Vi mener, at der er behov for individuelt tilrettelagte forløb for børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Ingen mennesker er ens – hverken indenfor eller udenfor autismespektret – enhver indsats bør dermed også tilrettelægges ud fra individuelle behov og forudsætninger.
Ingen afgørende forskelle på vores tilgange
Vi er meget opmærksomme på at undgå rammer, som børnene ikke kan være i. At skulle tilpasse sig og bruge kompenserende strategier i alt for stort et omfang kan være belastende for børn med autisme. Derfor er ABA-projektet i Aarhus netop et mønstereksempel på at kunne få hjælp bragt til veje i daginstitutioner og folkeskoler, således at børnene ikke overbelastes.
Vi ønsker at hjælpe det enkelte individ til at være mere selvhjulpen i sin skole og hverdag. Trivsel i højsæde. Diagnosen og det enkelte barns behov, forudsætninger og udfordringer bør netop være udgangspunktet for inklusion. Man kunne ønske sig, at det offentlige system i Danmark var mere hjælpsomt, så børn i højere grad kunne finde sig til rette efter egne ønsker – ikke efter kommunens strukturelle behov. Nogle børn med autisme har bedst af at være i et specialtilbud. Andre børn har bedst af en NEST-klasse eller en ABA-plads. Og for ABA-foreningen er det helt afgørende og springende punkt, at barnet selv har motivation for sin skolegang og får bevidsthed om sit eget læringspotentiale. Som jeg ser det, bør der derfor ikke være afgørende forskelle på tilgangen til at udvikle pædagogiske indsatser til børn med autisme i Autismeforeningen og ABA-foreningen.
De pressede kommuner
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har i årets aftale om kommunernes økonomi i fællesskab besluttet at undersøge, hvad de kalder “den store aktivitetsstigning” på hele handicapområdet i Danmark. Min egen oversættelse af formuleringen “den store aktivitetsstigning” til almindeligt dansk er: Hvorfor er kommunerne så ekstremt pressede på handicapområdet, som det reelt er tilfældet rundt omkring i landet? Hvorfor oplever forældre i stigende grad ikke at blive imødekommet af deres kommune i forhold til deres barns behov? Og hvad kan der politisk gøres ved det?
Det må være spørgsmål, som kan samle både Landsforeningen Autisme og ABA-foreningen.
Med håb om, at mit brev har vakt din interesse.
Venlig hilsen
Tomas